Om www.undervognskontrol.dk

Undervognskontrol udføres af Jørn. Undervognskontrollen ( kontrol af rustbeskyttelse ) der udføres hos JAU2 i Maribo er fortrinsvis kontrol af rustbeskyttelse på biler der tidligere er rustbeskyttet - enten hos os eller hos en kollega / konkurrent. Denne kontrol, der er gratis for kunden, tilbydes alle bilejere der har fået sin bil PAVA Rustbeskyttet hos os. Dette tilbud sendes pr. brev til registrerede kunder efter udløbet af den periode som der er nævnt i den kundeinformation som alle behandlede biler forsynes med.


Kontrollen omfatter kontrol af hele den "udvendige" beskyttelse af undervognen samt stikprøvekontrol af såvel undervognsvanger som øvrige hulrum i stolper og døre / klapper. Denne kontrol af hulrum udføres med boreskopudstyr med kamera og monitor så du selv er i stand til at følge med i kontrollen ( du får naturligvis en forklaring på det du ser ).


Ejer du en bil der IKKE er rustbeskyttet ( måske ved du ikke OM den er rustbeskyttet ) - fortvivl ikke - du har samme muligheder som de ovenfor nævnte - kontrollen er gratis og du får oveni gratis rådgivning - en rådgivning der bygger på mere end 30 års erfaring med rustbeskyttelse.


Indvendig del af trompetvange. Hvordan du ønsker at få kontrolleret din undervogns tilstand ( eller om du overhovedet ønsker at få kontrolleret tilstanden ) er naturligvis helt op til dig selv. Fakta er blot at en kontrol under bilens bundplader alene ikke giver dig den viden om undervognens rustbeskyttelse ( eller mangel på samme ) som er nødvendig til en samlet vurdering af bilens stand.


En brugelig vurdering af bilens samlede rustbeskyttelse kræver såvel det rigtige udstyr men i lige så høj grad en viden om opbygningen i nutidens biler - en opbygning der i de senere år er blevet yderligere kompliceret af den megen fokus på passiv sikkerhed. Denne viden tilegner vi os her hos JAU2 i Maribo ved at kontrollere nye biler med vort udstyr og efterfølgende udarbejde Vogn Specifikke Behandlings Instruktioner til Danmarks største kæde af rustbeskyttelsescentre.


Denne passive sikkerhed ( altså sikkerhed for at der ikke sker noget - eller så lidt som muligt - med fører og passagerer når ulykken er sket ) forudsætter at bilens forskellige komponenter ( vanger, stolper og panler ) er såvel kraftigt opbygget som opbygget på en måde så "sammenkrølningen" er forudsigelig. Disse forstærkninger kræver at nævnte dele er opbygget i 2 eller flere pladelag - en opbygning der kræver special viden for at kunne udføre kontrollen.


På fotoet til højre / ovenfor denne tekst kan du se en foto taget med vort udstyr i en "trompetvange" ( vange monteret på den øverste del af forinderskærm ) på en SKODA Octavia årgang 2004. Fotoet taler for sig selv - der er utroligt meget plade i dagens bil.


Jeg hører tit bilejere der "drømmende" udtaler rosende ord om "de gode gamle biler" - jeg kan ikke nikke genkendende til disse "gode gamle biler" - bilers karosseri har aldrig været i så god ( og stærk ) kvalitet som de er i dag - uanset bilmærke. Denne påstand er en direkte udløber af vort arbejde med såvel kontrollen af karosserier som af rustbeskyttelsesarbejdet. Bilernes modstandskraft overfor det danske klima er baturligvis ikke optimal - der kræves stadig en rustbeskyttelse som omtalt andetsteds på dette website.


Velkommen til undervognskontrol hos JAU2 i Maribo. - Med venlig hilsen - Jørn.